Vejret: En flot uge venter
Skyet søndag - men derefter skinner solen
13. jul 2013, kl. 18:22
Mere end 30 dage gammel
Østjyder med hang til sol og varme skal væbne sig med en smule tålmodighed, inden sommeren igen viser sig fra sin bedste side.
Søndag er sommeren nemlig sat på standby.
I løbet af dagen passerer en koldfront forbi Østjylland, og der er derfor udsigt til en blæsende og forholdsvis kølig dag med temperaturer på under 20 grader.
Allerede mandag er der dog igen noget at glæde sig over for de solhungrende østjyder.
- Der kommer mere sol, og temperaturerne er stigende. Så der er en rigtig flot uge i vente med masser af sol og gode solchancer helt indtil på fredag, siger TV 2 Vejrets Sara Maria Franch-Mærkedahl i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt lørdag aften.
Se vejrudsigten i videoplayeren øverst på siden.