Vejret bliver blandet i Østjylland

Det kommer til at være koldt og tåget fra morgenstunden, men senere bliver der mere lunt.

01:00

Vejret i Østjylland slog rekord i landet i går, hvor der blev målt 15,8 grader på Djursland.

Vejret i dag kommer ikke til at kunne konkurrere med tirsdagens vejr, hvor det østjyske vejr slog rekord i hele landet.

Morgenen begynder kold og tåget, men senere på dagen bliver der forårstemperaturer på 10-13 grader.

Der vil dog blæse en smule, og derfor skal man ikke regne med, at det kommer til at føles lige så varmt som tirsdagens vejr.

Læs også Forældre forlader skolebestyrelse i protest mod skoleleder

På Djursland blev der tirsdag målt en temperatur på 15,8 grader, som er den højeste i februar i 29 år. Det er tilmed en tangering af den gamle varmerekord fra 1990, skriver DMI.

De næste dage vil der blive koldt om natten. Det kan blive ned til 4 minusgrader. Om dagen kan der dog blive 6-10 grader.

Læs også VIDEO: Se kæmpe skorsten blive revet ned