Vejene smuldrer under os
Store huller i det østjyske vejnet
Aarhus Kommunes Vej-afdeling var i dag i fuld gang med at lappe nogle af alle de huller, der er opstået i løbet af vinteren.
Når vandet løber ned i revnerne i vejen, og frosten efterfølgende sætter ind, får det asfalten til at falde fra hinanden. Og det er de huller, der opstår deraf, som Aarhus Kommunes Vej-afdeling i dag var ude og lappe.
- Vi har travlt med alle de huller, der er opstået i de seneste uger. I går havde vi syv hold på gaden, og de slæbte 20 ton asfalt med sig, som de lagde i, siger ingeniør Per Kristensen fra Trafik og Veje i Aarhus Kommune.
Flere steder i landsdelen opfordrer kommunerne til, at borgerne går ind på kommunens hjemmeside og rapportere, når der opstår huller.
Se mere i vores udsendelser klokken 18.05 og 19.30.