Vejarbejde på Paludan Müllers Vej
Gør klar til Letbanen i Aarhus
I forbindelse med anlægsarbejdet af Aarhus Letbane spærres vejkrydset Paludan Müllers Vej og Skejbybakkevej i Aarhus helt søndag den 19. juli og mandag 20. juli.
Spærringen af krydset gælder fra klokken 06.00 søndag morgen og frem til klokken 18.00 mandag aften.
I den efterfølgende tid, frem til uge 33, vil trafikken i krydset også være påvirket af arbejdet med at gøre klar til Letbanen.
Fra den 21. juli og frem til den 29. juli skal der laves vejarbejde i krydsets nordlige side Paludan Müllers Vej, og derfor bliver trafikanterne ledt over i midlertidige vejbaner. I den periode kan trafikanterne fra Skejbybakkevej ikke svinge til venstre ad Paludan Müllers vej.
Næste etape af vejarbejdet udføres fra den 30. juli og frem til den 10. august. Her gælder det vejarbejde i krydsets sydlige side af Paludan Müllers Vej, og derfor bliver der spærret for højresving fra Paludan Müllers Vej ad Skejbybakkevej.