Ved for lidt om historie

Studerendes historiske paratviden er i bund, viser ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Kun 11 pct. af en årgang studerende ved, hvornår D-dagen foregik. Foto: Ritzau Scanpix

De studerendes viden om historiske og samfundsmæssige forhold er katastrofalt ringe. Det mener ledelsen på Aarhus Universitet på baggrund af en undersøgelse blandt en årgang studerende på statskundskab.

Resultatet får universitetet til at anbefale en obligatorisk skriftlig historieeksamen i gymnasiet. Men undervisningsministeren afviser forslaget, skriver flere morgenaviser.

Kun 11 pct. af en årgang studerende ved, hvornår D-dagen foregik. Det er også kun 11 pct., der ved, hvilket år Napoleonskrigene sluttede, viser undersøgelsen.