Vatsadze bag AGF-sejr
På to mål af Mate Vatsadze vandt AGF 2-1 over svenske Ljungskile i testkamp
Mandag aften spillede AGF sin anden testkamp forud for den kommende sæson i Superligaen, og her blev det til en aarhusiansk sejr på 2-1 over svenske Ljungskile, der spiller i den næstbedste svenske række.
Kampen blev spillet i Frederikshavn som åbningskamp til fodboldturneringen Cup No.1.
AGF-træner Morten Wieghorst havde valgt følgende 11 til kampen:
Første halvleg endte uden scoringer, men i pausen skiftede Morten Wieghorst den georgiske angriber Mate Vatsadze på banen, og det viste sig at være en god idé.
Men inden georgieren snuppede hovedrollen, bragte svenskerne sig i front et kvarter inde i anden halvleg.
Men fem minutter senere kunne Mate Vatsadze efter iscenesættelse af landsmanden Davit Skhirtladze udligne til 1-1.
Og fem minutter før tid var Mate Vatsadze igen på pletten.
Her satte han sidste berøringen på bolden, efter Davit Skhirtladze havde spillet Jesper Lange fri. Jesper Lange fandt Mate Vatsadze foran mål med en tværaflevering, og georgieren kunne skubbe bolden over stregen til slutresultatet 2-1.
Se: Bjørdal til lægetjek i Norge
AGF var til dagens kamp uden norske Johan Lædre Bjørdal. Forsvarsspilleren er tæt på et skifte til den norske topklub Rosenborg, som mandag meddelte, at AGF'eren mandag aften skulle gennemgå et lægetjek i klubben. Hvorvidt det ender med et skifte hjem til Norge for Johan Lædre Bjørdal er i skrivende stund ikke oplyst.
AGF tager hul på tilværelsen i Superligaen søndag den 19. juli, hvor Brøndby IF kommer på besøg i Aarhus.