Vasker demente om natten

Et plejehjem i Norddjurs Kommune bliver nu også trukket ind i skandalen om nattevask af demente. Kontakt TV2|ØSTJYLLAND.

Et plejehjem i Norddjurs Kommune bliver nu også trukket ind i skandalen om nattevask af demente.

Som vi fortalte i går, har det vakt harme, at et plejehjem i Århus sparer penge til personale ved at udnytte natte timerne til at bade demente plejehjemsbeboere - hvorefter de er blevet lagt i seng igen for at sove videre.

Nu træder tidligere ansatte i Norddjurs kommune frem og fortæller, at de har været med til det samme.

TV2|ØSTJYLLAND vil gerne i kontakt med ansatte og pårørende, der kender til flere eksempler på, at beboere på plejecentrene i Østjylland bliver vækket sent om natten og tidligt om morgenen for at blive vasket. Skriv til os på redaktion@tv2oj.dk