Varmeværk til kamp mod støj
Støjdæmper er ikke kraftig nok
3. apr 2013, kl. 11:16
Mere end 30 dage gammel
Beboerne i nærheden af Hadsten Varmeværk slipper formentlig snart for støj fra værket.
Varmeværket har siden sidste år kæmpet for at finde ud af, hvorfor værket støjer mere end tilladt. Nu ser det imidlertid ud til, at fejlen er fundet.
Driftsleder Palle Laugesen siger til Randers Amtsavis, at støjen formentlig kommer fra en røggasventilator, og at støjdæmperen ikke er kraftig nok.
- Det er rigtig, rigtig træls, og vi er indstillet på at løse problemet. Det er formodentlig et sammenfald af uheldige omstændigheder, som gør, at værket siden december i perioder har støjet mere end tilladt, siger han til avisen.
Hadsten Varmeværk ligger på Toftegårdsvej i den sydvestlige del af byen.