Varmeudfald i Aarhus
Store dele af Aarhus vil periodisk stå uden varme
Store dele af Aarhus vil i dag, onsdag, opleve varmeudfald. Det oplyser AffaldVarme.
- Vi arbejder på at finde nogle lækager, der er opstået i forbindelse med julens frostvejr. Vi kan se, at vi bruger forholdsmæssigt meget vand, så vi vil selvfølgelig gerne finde ud af, hvor det løber ud, siger Kjeld Bo Andersen, der er ansvarlig for distribution hos AffaldVarme Aarhus.
- Det er ikke alarmerende, men vi er nødt til at gøre noget for at finde bruddet - derfor sætter vi ind i dag.
Lækagerne kan være i jorden, i private boliger eller i installationer i industribygninger, så de kan være svære at lokalisere.
Affald Varme afbryder derfor varmen i sektionen i løbet af dagen, og de enkelte husstande vil derfor ikke opleve at varmen svigter hele dagen.
Du kan følge driftforstyrrelserne - og se hvor de rammer - på Aarhus Kommunes hjemmeside her.