Varmepenge til forbrugerne
Rådmand garanterer århusianske forbrugere varmepenge retur. Det sker efter en strid om fortolkning af en afgørelse fra Energitilsynet.
28. sep 2007, kl. 11:19
Mere end 30 dage gammel
Energitilsynet har slået fast at forbrugerne har 5.600 kr. til gode. De penge skal Århus Kommune udbetale over de næste fire år.
Men samtidig anerkender energitilsynet, at udgifterne til investeringer og pensioner stiger for Århus Affald og Varme. Derfor er det helt i orden at Kommunen kun udbetaler 2.400 kr. over de næste fire år.
Rådmand Peter Thyssen (R) siger, at investeringerne er nødvendige. Alternativet er at forbrugerne får 1400 om året, og så får forbrugerne alligevel en ekstra regning.