Varmeforbruget slår alle rekorder i vinterkulden

Østjyderne fryser. I Randers registrerede varmeforsyningen i morges det største forbrug nogensinde

De seneste måneders vinterkulde har fået os til at dreje lidt ekstra på termostaten på radiatoren - men som bekendt er den slags ikke gratis.

I Århus er varmeforbruget steget med 28 procent i forhold til en normal vinter. Det betyder en ekstra varmeregning på mellem 600 og 650 kroner for en gennemsnitlig husstand.

I Randers registrerede varmeforsyningen i morges kort efter kl. 8 det største forbrug nogensinde.

Også i Silkeborg er der gang i forbruget. Her venter der fjernvarmebrugerne en ekstraregning på gennemsnitligt 400 kroner.

- Den kolde periode, som vi har været igennem de seneste syv uger, den får en klar indvirkning på folks varmeregning, siger ingeniør ved Silkeborg Forsyning Søren Junge Bak til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.