- Varm velkomst i klubben

Joel Allansson glad for kontrakt med Randers FC

01:04

1 af 2

I onsdags kunne Superliga-klubben Randers FC præsentere endnu en ny spiller i truppen.

Han hedder Joel Allansson, og har mere end fodbold til fælles med flere af sine nye holdkammerater.

Som efternavnet antyder, ar han oprindeligt fra den anden side af Øresund. Han er født i Sverige og har indtil for nylig spillet i IFK Göteborg.

Læs også: Endnu en svensker

Dermed er Joel Allansson den fjerde svensker på holdet, som i forvejen tæller Mikael Ishak, Viktor Lundberg og "Kalle" Johnsson.

Det var dog ikke på grund af landsmændene, at han valgte at skrive kontrakt med Randers FC for en periode på over tre år, men det er heller ikke en ulempe, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND:

- I første omgang var jeg bare glad for, at de ville have mig. Det andet er bare en bonus.

Indtil videre føler Joel Allansson, at velkomsten i Randers FC har været varm.

- Det er en rigtig god klub. Det ses også i tabellen, siger han.

Han er glad for forholdene i klubben som for eksempel AutoC Park. Et stadion, han håber at få lov til at boltre sig på. Drømmen og en af årsagerne til klubskiftet er nemlig, at Joel Allansson kan få mere spilletid.

Joel Allansson kan officielt kalde sig Randers FC-spiller den fra 1. januar 2015.

Hør, hvad Randers FCs sportschef, Peter "PC" Christiansen, siger om klubbens nyindkøb i videoen øverst på siden.