- Vanvidsbilist burde være fængslet
DF går til justitsministeren
En byretsdommers løsladelse af en 33-årig vanvidsbilist har fået folketingsmedlem Hans Kristian Skibby (DF) op i det røde felt.
Han er 'forundret over at Retten i Aarhus har valgt at underkende politiets anbefaling om at fængsle en 33-årig bilist'.
Derfor går han nu til justitsministeren og spørger ind til de retlige prioriteringer og afkræver justitsministeren svar om hvorvidt ministen er enig med dommerne i løsladelsen.
- Jeg er helt med på at vi har rammer i straffeloven som dommerne skal agere indenfor, men når en bilist gribes i så grove lovovertrædelser som i dette tilfælde, så burde bilisten naturligvis fængsles hvilket loven også muliggør i dag. Han gribes i at have kørt på en cykelsti med over 100 kilometer i timen, tilmed i påvirket tilstand. Dertil er der den skærpede omstændighed, at bilisten bringer flere sagesløses liv i fare i forbindelse med sine gerninger. Så er det jo helt til hest at løslade sådant et fjols, skriver Hans Kristian Skibby onsdag aften i en pressemeddelelse.
Læs: Bil med 100 km/t på cykelsti
- I DF har vi været med til at gennemføre de seneste skærpelser af loven rettet imod vanvidsbilister og det pikerer mig i den grad, at retten i Aarhus underkender politiet i den her sag. Så hvis ikke sådanne sager som denne kan retfærdigør brug af de skærpede retlige muligheder, så taler sagen jo klart for at vi må fremsætte ny lovkrav på området.
- Den slags tåbelige vanvidsbilister skal jo vide, at det har sin pris at opføre sig så tåbeligt i trafikken. Hvis man blot løslader sådanne bilister har det jo blot den konsekvens, at vanvidsbilister blot ryster på skuldrene over de sanktioneringer de oplever, skriver Hans Kristian Skibby.