Vanskelig aktieemission
Mangler at sælge aktier for 61 mio. kr.
23. sep 2013, kl. 18:58
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes ikke for Østjydsk Bank at nå sit mål om at sælge aktier for 176 mio. kr. under den netop gennemførte aktieemission.
Ifølge det østjyske pengeinstitut indbragte aktieemissionen 115 mio. kr, hvilket er cirka en tredjedel mindre end det, banken havde sat næsen op efter.
Ifølge FinansWatch er det især småaktionærerne, der ikke har haft lyst til at investere i Østjydsk Bank.
Se: Blodrøde tal i Østjydsk Bank
Blandt garantistillerne er Arbejdernes Landsbank og Købstædernes Forsikring, der nu ejer henholdsvis 12 og 7,3 pct. af banken.
Østjydsk Bank har sit hovedsæde i Mariager nord for Randers. Banken har syv afdelinger, der alle ligger i Randers-området.