Vanrøgtede svin fundet døde
Hundredevis af svin fundet døde på svinefarm i Solbjerg. Politiet betegner sagen som meget voldsom.
6. nov 2007, kl. 07:32
Mere end 30 dage gammel
Rotter, svin der åd døde svin og afpillede skeletter. Det var det syn der mødte betjente fra Århus Politi, da de igår trængte ind på en svinefarm ved Solbjerg.
-Jeg har netop talt med min patrulje, som var ude på ejendommen ved Solbjerg. Det var ubeskriveligt ulækkert. Der var skeletter af svin, og rotter løb rundt på svinene og åd dem. kæmpestore rotter, siger vagthavende hos Østjyllands Politi til Århus Stiftstidende.
Landmanden der driver farmen ved Solbjerg, har også en betydelig større farm med 2000 svin ved Skanderborg. Sydøstjyllands Politi orientere senere på dagen om den sag.