Vanrøgt af heste: Ingen påtager sig ansvaret

Dyrenes Beskyttelse har anmeldt vanrøgt af heste til politiet. Nu er sagen lukket, og ansvaret er ikke blevet placeret hos nogen.

Det er disse heste, som Dyrenes Beskyttelse mener, er blevet udsultet. Foto: Dyrenes Beskyttelse

En gruppe heste, som har gået på en plantage nær Faurholtvej nord for Vrads ved Silkeborg, er blevet fundet afmagret og nogle er muligvis døde af sult.

Læs også Vanrøgt af heste i Silkeborg meldt til politiet

Det har fået Dyrenes Beskyttelse til at anmelde det som vanrøgt til politiet.

Det har dog ikke været muligt for politiet at sigte nogen i sagen, og dermed placere ansvaret af de afmagrede heste på nogens skuldre.

Vi har ikke kunne godtgøre ejerskabet af hestene, fordi ham, der ejede hestene, er gået konkurs

Jesper Brøndum, politikommissær, Særlovscentret, Viborg

Det oplyser Jesper Brøndum, der er politikommissær hos Særlovscentret i Viborg, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Den her sag er lidt svær, og det er nogle kedelige omstændigheder. Vi har ikke kunnet godtgøre ejerskabet af hestene, fordi ham, der ejede hestene, er gået konkurs, siger Jesper Brøndum til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er på plantagen nær Faurholtvej ved Vrads, der både er blevet fundet afmagret heste og kadavere af heste, som muligvis er døde af sult. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Efter ejeren gik konkurs, blev ejendommen og de 100 hektar, som hestene græssede på, overtaget af et advokatfirma.

- Man har ikke kunnet rejse en sigtelse, fordi man ikke kan afgøre, hvem der har brudt dyreværnsloven på det tidspunkt, hvor det er gået galt. Man skal have en ond hensigt, og det har vi ikke kunnet bevise, siger Jesper Brøndum.

De to parter har fra hver sin side haft en formodning om, at den anden part tog ansvaret for hestene, og derfor er hestene blevet glemt

Jesper Brøndum, politikommissær, Særlovscentret, Viborg

Sagen blev anmeldt af Dyrenes Beskyttelse den 1. maj, og lige siden har politiet efterforsket sagen og især forsøgt at finde frem til, hvornår vanrøgten begyndte, men det er ikke lykkes.

- De to parter har fra hver sin side haft en formodning om, at den anden part tog ansvaret for hestene, og derfor er hestene blevet glemt, siger Jesper Brøndum.

Læs også Politi har beslaglagt kæmpe mængde tyvekoster: Kan du genkende tingene?

Han oplyser også, at den tidligere ejer har oplyst, at der tidligere har gået 25 heste på plantagen, men der var kun 5-8 tilbage.

Jesper Brøndum oplyser også, at advokatfirmaet har taget affære, efter de blev bekendte med de afmagrede heste.

Ikke kommunens ansvar

Hestene er en del af et naturplejeprojekt på Faurholtvej i Silkeborg Kommune, hvor de er blevet sat på plantagen for at holde vegetationen nede. Ifølge politikommissæren har hestene dog ikke været kommunens ansvar.

Læs også Bus med efterskoleelever kørt i grøften - flere er kommet til skade

- Kommunen ejer fem af de 100 hektar, som hestene har græsset på, men det har de lejet ud til den tidligere ejer, og de har intet med sagen at gøre, siger Jesper Brøndum.

Sådan lyder det også fra Silkeborg Kommune.

Der er indgået en aftale mellem den private lodsejer og dyreholderen om, at der skal gå dyr på plantagen, og den aftale er vi ikke en del af.

Morten Jespersen, Natur- og Miljøchef, Silkeborg Kommune

- Der er indgået en aftale mellem den private lodsejer og dyreholderen om, at der skal gå dyr på plantagen, og den aftale er vi ikke en del af, siger Morten Jespersen, der er Natur- og Miljøchef i Silkeborg Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han bekræfter dog, at det er i kommunens interesse, at der indgås aftaler om græsning – altså hvor der sættes dyr på en plantage for at vedligeholde naturen.

Læs også Partier vil hjælpe universitetshospital med flytteregning på milliard

Han bekræfter også, at kommunen har aftaler med dyreholdere og lodsejere om, at der skal gå dyr og græsse på lige netop Faurholtvej, men at disse aftaler ikke omhandler heste, men derimod kvæg.

- Hvis vi nogensinde opdager vanrøgt med de aftaler, vi indgår selv, så vil vi reagere prompte, siger Morten Jespersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Vrads ligger sydvest for Silkeborg. Kortet markerer området, hvor hestene har gået.  Foto: Google Maps

Muligvis sultet ihjel

Ifølge dyreværnschef Yvonne Johansen hos Dyrenes Beskyttelse er hestene udsultet, og der ligger flere kadavere af døde heste på arealet. Hun vurderer derfor, at der ikke er blevet taget hensyn til hestenes behov for næring.

Det er dybt problematisk, fordi hestene er blevet afmagret på en sygelig måde. I den konkrete sag kan vi se en del kadavere på området.

Yvonne Johansen, dyreværnschef, Dyrenes Beskyttelse

- Det er dybt problematisk, fordi hestene er blevet afmagret på en sygelig måde. I den konkrete sag kan vi se en del kadavere på området, siger Yvonne Johansen til Ritzau.

- Vi har en kraftig formodning ud fra vidneforklaringer, og hvad vi selv har set, at flere af hestene kan være sultet ihjel, siger hun.

Læs også Partileder overnattede på fødeafdelingen: - De har en helt uoverkommelig opgave

Flere af de heste, der er i live, er så udsultede, at det ifølge Dyrenes Beskyttelse "er på grænsen til, at de ikke kan reddes".

Ikke et enkeltstående tilfælde

Det er ikke et enkeltstående tilfælde, forklarer Yvonne Johansen. 

Vi ser engang imellem sager, hvor dyr - heste og kvæg - der bliver brugt til naturpleje, ikke får tilpas nok næring til at overleve en vinter for eksempel

Yvonne Johansen, dyreværnschef, Dyrenes Beskyttelse

- Vi ser engang imellem sager, hvor dyr - heste og kvæg - der bliver brugt til naturpleje, ikke får tilpas nok næring til at overleve en vinter for eksempel, siger hun.

Hestene er nu blevet fjernet fra plantagen. Foto: Dyrenes Beskyttelse