Vandværker skal rense vandet
Stoffet arsen overskrider grænseværdien på 10 østjyske vandværker. Arsen er mistænkt for at kunne give kræft.
19. maj 2006, kl. 11:32
Mere end 30 dage gammel
Ti vandværker i Århus Amt har så meget arsen i vandet, at de efter amtets mening bør rense vandet. Det oplyser Østjyllands Radio.
Arsen er mistænkt for at kunne give kræft, og det findes naturligt i undergrunden mange steder i Østjylland.
Seks vandværker sørger allerede for at rense vandet for stoffet, men nu har amtet konstateret, at yderligere ti har så meget af giften, at de også bør gå igang.
Grænseværdien for arsen, der er grundlaget for arsenik, er fem mikrogram pr. liter vand.
Et anlæg til at rense for arsen er på Spentrup Vandværk nord for Randers blevet installeret for højst 20.000 kr.