Vandt EM-bronze for døve brydere
18-årige Anders Sehested skrev historie, da han vandt bronze ved EM for døve brydere i 84 kilo-klassen
21. sep 2007, kl. 11:14
Mere end 30 dage gammel
18-årige Anders Sehested fra bryderklubben Thrott i Åbyhøj hentede onsdag en tredjeplads ved europamesterskaberne for døve brydere i den ukrainske by, Bila Cerkva.
Sehested slog i første runde armensk bryder med cifrene 5-2, 8-3.
I semifinalen ventede en hviderussisk bryder, der desværre besejrede Anders 0-3, 0-6.
I bronzekampen mødte Anders en tyrkisk bryder, og det blev til en sejr på 3-0, 3-0 til danskeren.
Dermed er Anders Sehesteds flotteste resultat til dato en realitet.
Det var første gang, Danmarks eneste døve bryder prøvede kræfter med andre døve brydere.