Vandflyver-ejer har overskud: Vi vil have et fly mere

Selskaberne bag vandflyet mellem København og Aarhus har på et år fået et lille overskud. Ejerne vil nu udvide med et nyt fly

Det er kun lidt over et år siden, at den lille vandflyver mellem Aarhus og København begyndte sin rute, men allerede nu arbejder ejerne på at udvide med et ekstra fly.

De to selskaber bag fik sidste år et samlet overskud, og i år forventer de, at begge selskaber giver overskud. 

00:59

VIDEO: Se interviewet med Lars Rungholm.

Luk video

- Vi havde ikke regnet med, at det i opstartsåret, hvor vi har købt værktøj, kontormøbler med mere, skulle give overskud, siger Lasse Rungholm fra Nordic Seaplanes.

Bliver ikke rig

Overskudet for det første år er beskedent og ikke noget, man ifølge Lasse Rungholm bliver rig af, men han er godt tilfreds.

Vi klapper os selv på skuldrene.

Lasse Rungholm, indehaver, Nordic Seaplanes

Flyet flyver mellem Aarhus Havn og Langelinje I København fire gange om dagen, og det er især morgen- og aftenafgangene, der er efterspurgte.

Kunderne er primært forretningsfolk, rådgivere, ingeniører, arkitekter og velhavere, der har råd til at købe billetter til omkring 1797 kr. pr. styk.

Læs også Vandflyver åbner året med at sætte prisen ned

- Der er udsolgt morgen og aften. Så derfor har vi ansøgt de respektive myndigheder om at få et nyt fly, men det kommer ikke til at ske i år, siger Lasse Rungholm.

Bliver billigere

Firmaet sælger billetterne midt på dagen til lavere priser, og i sommerferien kan man købe billetter fra 1000 kr.

- Vi vil gerne gøre det muligt for flere at prøve vores vandflyver, siger Lasse Rungholm.

Læs også Borgmester inden første tur: Godt med vandfly

Der er 13 sæder i flyet og 4 afgange hver vej i sommerferien.

- Nogle gange er det utroligt stressende at have det her firma, men det er rart, når det bliver rost til skyerne, siger Lasse Rungholm.