Vandfald og blomsterhaver: Aarhus Festuges program er klar

Brobygning bliver temaet til årets Festuge. Det tema kommer til at gå igen de næste tre år

Når Aarhus Festuge begynder om halvanden måneds tid, vil mange ting være, som de plejer.

Der vil være musik, mulighed for en kølig fadøl og diverse kulturelle indslag.

Men der vil også være ting, som adskiller sig fra tidligere år. For eksempel vil temaet Bridging - brobygning - strække sig over de næste tre festuge-år. 

quote Jeg glæder mig mest til at få en festuge, der ikke er den første. Sidste år var jeg ny i jobbet.

Rikke Øxner, direktør, Aarhus Festuge

- Brobygning kan være mange ting. Det kan være mellem alder eller køn. Eller det kan være brobygning mellem midtby og udkanten af byen, siger direktør for Aarhus Festuge, Rikke Øxner.

Baggrunden for temaet skal findes i, at Aarhus med alt nybyggeriet er under forandring. Det gælder flere steder i midtbyen, Gellerup og på havnen.

Vesterbro Torv er et trafikalt knudepunkt, hvor uoverskueligheden hersker. I Festugen bliver der placeret et stort stillads på torvet formet som en trappe, der ender i et grønt byrum med træer på toppen. Fra stilladsets top falder et vandfald, hvis beroligende lyd står i stærk kontrast til støjen af de mange passerende biler. 
Vesterbro Torv er et trafikalt knudepunkt, hvor uoverskueligheden hersker. I Festugen bliver der placeret et stort stillads på torvet formet som en trappe, der ender i et grønt byrum med træer på toppen. Fra stilladsets top falder et vandfald, hvis beroligende lyd står i stærk kontrast til støjen af de mange passerende biler. 

- I år fokuserer vi på, hvor naturen stopper, og hvor byen begynder. Og hvordan spiller alt det nybyggede sammen med naturen. Det har vi lavet forskellige aktiviteter omkring, siger Rikke Øxner.

Nogle af højdepunkterne i årets program har derfor byudvikling som fokus. Det gælder projekter som ’Harbour Magnets’, ’Vesterbrofaldet’ og ’Flower Power 2017’.

Flower Power: En virtuel blomsterhave skyder op på Bispetorvet, når mørket falder på.Tre lyshaver med projektioner af blomster og planter fra den danske flora vokser op, springer ud, visner hen og giver plads til nyt liv i en naturlig cyklus.
Flower Power: En virtuel blomsterhave skyder op på Bispetorvet, når mørket falder på.Tre lyshaver med projektioner af blomster og planter fra den danske flora vokser op, springer ud, visner hen og giver plads til nyt liv i en naturlig cyklus.

- De tre projekter har det tilfælles, at de understøtter temaet om, hvad man gør med byen. Det er byrumsaktiviteter, som understøtter det. Vesterbro Torv behøver jo ikke bare at være fem veje, der mødes. Vesterbrofaldet bliver et kæmpe vandfald og en kæmpe forstyrrelse af det normale, siger Rikke Øxner.

Rart med noget velkendt

I alt kommer der til at være cirka 1.000 arrangementer i løbet af Festugen. Direktøren for Festugen har svært ved at pege på et enkeltstående arrangement, som hun især ser frem til at opleve.

VIDEO: Rikke Øxner var meget tilfreds efter sidste års festuge. Se hele interviewet her.

- Jeg glæder mig mest til at få en festuge, der ikke er den første. Sidste år var jeg ny i jobbet. Det bliver rart, at der er noget velkendt, så jeg bedre kan nyde det. Jeg tror, at jeg får mere ro på i år, siger Rikke Øxner.

Aarhus Festuge foregår fra 25. august til 3. september.

Se hele programmet for Aarhus Festuge her.

Spærring af Silkeborgvej

Skudepisode i vejkryds: Patronhylstre fundet og vidner efterlyses

Konflikt vej rute 26

Bil hejst 17 meter op i luften: Konflikt blusser op igen

80_percent

play Politikere: Drop lempelse af dyrevelfærdslov

Lige nu
AstraZeneca Vaccine

liveblog Pårørende til AstraZeneca-dødsfald kræver erstatning af Danmark

vaffelbageriet fjellerup

Danmarks bedste ishus ligger i Østjylland

kollegievænget

Mand ville "pløkke" hel familie ned - Nu er han fængslet

Dagens mest læste