Vandet kan drikkes igen
Vand fra Krajbjerg Vandværk er ikke længere forurenet
19. okt 2011, kl. 18:52
Mere end 30 dage gammel
Forbrugere der får vand fra Krajberg Vandværk i Syddjurs Kommune kan nu igen drikke vandet uden at koge det.
Vandværket har været ramt af en forurening med coliforme bakterier. Coliforme bakterier findes naturligt i jord, overfladevand og forrådnede planter, men ikke i drikkevand.
Derfor udstedte embedslægen i mandags et påbud om at koge vandet. Selvom vandet nu igen er rent, er det ikke lykkedes at opspore smittekilden.