Vanddrone sættes ind i kampen mod olie og affald i vandet

Droner skal hjælpe med at finde og indsamle affald og olierester i Aarhus Havn.

Det er en drone som denne her, der i fremtiden skal hjælpe med at holde Aarhus Havn ren. Foto: Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har netop præsenteret sit nyeste våben mod olie og affald i vandet ved Aarhus Havn og Aarhus Å.

Et nyt forsøg med en vanddrone sættes nu i gang, og udover at indsamle affald i vandet, skal den også samle pletter af oliespild op med hjælp fra en drone i luften.

Læs også Det flyder med plastik i de østjyske havne

- Dronen i luften kan overflyve havnearealet, og dermed kan man se olieklatter i vandet. Den kan så sende et signal til vandronen om, hvor der er oliepletter, og vandronen kan så sejle derhen og opsamle olien, forklarer Anne Zachariassen, Teknisk Chef i Aarhus Havn, til TV2 ØSTJYLLAND.

00:30

VIDEO: Det er en vanddrone som denne, der er lavet af et hollandsk firma, som nu kommer til Aarhus.

Luk video

Luftdonen kaldes CityShark og bliver styret af meget præcis satellitteknologi, der kan positionsbestemme ned til 1-2 centimeter, og ved hjælp af et specielt kamera kan den registrere små mængder olie- eller benzinaffald på havoverfladen.

Læs også Busballaden fortsætter: - Den verbale vold i busserne eskalerer

Som en robotstøvsuger

Projektet er fortsat et forsøg, som skal videreudvikles. Det er Aarhus Kommunes afdeling ITK (Innovation, Teknologi og Kreativitet), der har fået ideen og taget initiativet. ITK, der er en del at Kultur og Borgerservice, har inviteret Aarhus Havn med i projektet, som er det første af sin slags i Danmark, oplyser Aarhus Kommune.

Læs også Museer på stribe sagde nej: Kontroversiel kunstner udstiller hjemløse i glasmontrer

Vanddronen, der er cirka 1,2 meter lang og 80 centimeter bred, skal også bruges til at opsamle affald fra Aarhus Å, når det strømmer ud i havnen. Den fungerer på den måde, at den har en stor 'mund', hvor affald kan indsamles, når dronen sejler over det.

- Den skal fungere som en slags robotstøvsuger. Den skal sejle i et afgrænset område, og når den så har indsamlet affald og er fyldt, sejler den hen til sin dokstation, hvor den så skal tømmes, siger Anne Zachariassen.

Det er blandt andet i vandet her ved Dokk1, hvor Aarhus Å har sit udløb, at dronen er tænkt til at indsamle affald. Foto: Colourbox

Hun forklarer, at vanddronen ikke alene kan løse udfordringer med affald i vandet fra Aarhus Å, men at den kommer til at kunne tage noget af det.

- Løsningen er jo nok, at folk bare stopper med at smide affald i vandet, siger Anne Zachariassen.

02:07

VIDEO: Hos Kaløvig Bådelaug oplever de mere plastik i havnen end tidligere. Her kan du se mere om plastik og affald i de østjyske lystbådehavne. Videoen er fra den 4. april 2019.

Luk video

Nye teknologier giver nye løsninger

Projektet er fortsat i sin begyndelse, og det skal blandt andet også undersøges, hvordan vanddronen kan agere i vandet uden at genere skibstrafikken.

Læs også Museum inviterer til dissekering af bjørn

- Det er fantastisk, at vi i Aarhus kan være først til at afprøve nye teknologier på denne måde. Det er godt for miljøet og kan på sigt også sikre nye arbejdspladser i byen. FNs Verdensmål står højt på min politiske dagsorden. Derfor er jeg glad for, at Aarhus Havn er med på ideen om at begrænse forureningen i vores bugt med vanddroner. Det er vigtigt, at kommunens fælles innovationscenter arbejder aktivt med at afprøve nye teknologier for at skabe løsninger på byens og klodens udfordringer, siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R), i en pressemeddelelse.

De nye droner ventes at kunne begynde jagten mod olie og affald i løbet af juni.