Valgvideo på fem sprog

En ny videofilm fortæller på engelsk, arabisk, tyrkisk, somali og dansk hvordan man stemmer ved kommunalvalget. Se videoen her.

Videoen er produceret af Borgerservice og Biblioteker i Århus Kommune og er ment som en service til førstegangsvælgere.

- Vi oplever, at mange er usikre på, hvordan et valg fungerer. Borgerservice og Biblioteker skal oplyse og give brugbar viden, og da forvaltningen samtidig er ansvarlig for afvikling af valget, er dette et spændende nyt tilbud, som jeg tror, vil blive godt modtaget af de mange biblioteksbrugere, siger Forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker Rolf Hapel i en pressemeddelelse.

Filmen fortæller, hvem der har stemmeret til valgene i november, og den viser, hvad man skal gøre, når man vil stemme. På bibliotekerne bliver det samtidig muligt at se et stemmeafgivningsrum og stille opklarende spørgsmål.

Film og stemmeafgivningsrum kan ses på Hovedbiblioteket og bibliotekerne i Gellerup, Hasle, Tilst, Viby, Lystrup og Trige frem til den 24. oktober.

Du kan se den nye valgvideo på dansk nederst på denne side.
Det er også muligt at se videoen på engelsk, somali og tyrkisk.

<object width="400" height="220"><param name="allowfullscreen" value="true" /><param name="allowscriptaccess" value="always" /><param name="movie" value="http://vimeo.com/moogaloop.swf?clip_id=6749852&server=vimeo.com&show_title=0&show_byline=0&show_portrait=0&color=&fullscreen=1" /><embed src="http://vimeo.com/moogaloop.swf?clip_id=6749852&server=vimeo.com&show_title=0&show_byline=0&show_portrait=0&color=&fullscreen=1" type="application/x-shockwave-flash" allowfullscreen="true" allowscriptaccess="always" width="400" height="220"></embed></object>
Valgvideo - dansk version from Arhus Kommunes Biblioteker on Vimeo.