Valgte cyklen frem for bilen
Elever og forældre i konkurrerede om at cykle mest
En kampagne, der skulle få flere til at cykle i Randers Kommune, ser ud til at have båret frugt.
Det er cykelprojektet "Vi cykler i skole i maj", hvor elever og forældre på fem skoler i det sydlige Randers har konkurreret om, hvem der i størst omfang udskiftede bilen med cyklen:
- Der har været markant færre biler ved skolen om morgenen, og det har gjort en kæmpe forskel i forhold til elevernes sikkerhed, siger Jørgen Rasmussen, der er viceskoleleder på Assentoftskolen.
Vinderen af titlen som den mest cyklende skole var Assentoftskolen:
- Eleverne har været vildt begejstrede og optagede af at cykle, og forældrene har bakket utroligt godt op om kampagnen, fortæller Jørgen Rasmussen.
Eleverne på Assentoftskolen vandt fem cykler, og 3.b, der var den mest cyklende klasse, vandt desuden en tur i DJURS Sommerland.