Valgplakaterne hænger der stadig – snart koster de

Kandidaternes plakater skal være nede inde torsdag kl. 23.59, ellers skal de betale, for at de bliver taget ned af andre.

På Skejbygårdsvej i det nordlige Aarhus hænger der stadig plakater i lygtepælene.

Rundt omkring i Østjylland hænger der stadig masser af valgplakater med folketingskandidater og bejlere til Europa-Parlamentet. Men meget snart ryger de ned – lige meget om politikerne selv får det gjort eller ej.

Hvis de ikke er nede inden torsdag kl. 23.59, så tager kommunerne og Vejdirektoratet dem ned på kandidatens regning.

Jeg håber da ikke, vi skal tage lige så mange ned, der hænger efter fristen. Men der skal nok være nogle, det er der altid.

Kim Gulvad Svendsen, Aarhus Kommune

- Hvis de hænger efter torsdag, klipper vi dem ned på partiernes regning. De har otte dage efter valget til at få det gjort, og ellers skal de betale omkostningerne, for at vi gør det, siger chef for drift og myndighed i Aarhus Kommune, Kim Gulvad Svendsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

På hver plakat står der en afsender, så kommunen ved, hvem der skal have regningen. I snit koster det i omegnen af 300 kr. pr. plakat.

00:32

VIDEO: Den 15. maj var Aarhus Kommune på gaden for at indsamle ulovlige valgplakater.

Luk video

Over 1100 ulovlige plakater

I år har der været usædvanlig mange ulovlige plakater, som ikke har hængt efter reglerne. I Aarhus har kommunen i samarbejde med Verdo pillet hele 1.145 ulovlige ned.

- Jeg håber da ikke, vi skal tage lige så mange ned, der hænger efter fristen. Men der skal nok være nogle, det er der altid, siger Kim Gulvad Svendsen, der er chokeret over det høje antal ulovlige plakater.

- Det er en dum belastning og nogle tomme kalorier, som ingen rigtigt får noget for. Vi kunne have taget endnu flere ned, fortsætter han.

Læs også Antallet af ulovlige valgplakater tredoblet

De giver da også anledning til seriøse overvejelser både i Aarhus og i andre af landets storbyer. Det skal blandt andet evalueres, hvordan man håndterer to valg oveni hinanden.

- Vi bliver nødt til at have en snak fremadrettet om, hvorvidt reglerne er gode nok. Vi skal have en evaluering og snakke med kollegaerne i København, Odense og Aalborg. Jeg ved, at de i København også har haft en enormt stor belastning, har Kim Gulvad Svendsen tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Valgplakater på statsveje tages ned af Vejdirektoratet, imens det er kommunerne, der river dem ned på de kommunale veje. 

Venstre var værst

Tidligere i valgkampen lavede vi en status over, hvilke partier der havde fået flest ulovlige plakater pillet ned. Her blev Venstre topscorer på den ærgerlige liste.

- Det er lidt en gåde, hvorfor det er sket. Vi har at gøre med frivillige og almindelige mennesker, som vil hjælpe i den gode sags tjeneste. De har nok ikke altid været lige opmærksomme på, om de overholder loven, sagde formand for Venstre i Aarhus Susanne Green til TV2 ØSTJYLLAND d. 20. maj.

00:49

VIDEO: Både hos Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har politikere oplevet, at bannere og valgplakater er stjålet, rykket ned og brændt af.

Luk video

Hun forsikrer ellers om, at partiet har gjort meget for at informere ophængerne om reglerne.

- Måske er de for kringlede? Til næste kommunalvalg må vi informere, informere og informere, sagde Susanne Green.

Jeg synes, at det ville være unfair, hvis Venstre i Aarhus får regningen, for der hænger jo også plakater for mange andre kandidater end lige de lokale.

Susanne Green, bestyrelsesformand, Venstre i Aarhus

Hvem regningen ender hos, var formanden på daværende tidspunkt ikke klar over.

- Jeg synes, at det ville være unfair, hvis Venstre i Aarhus får regningen, for der hænger jo også plakater for mange andre kandidater end lige de lokale, lød det fra bestyrelsesformanden.

Hængte plakater for tidligt op

TV2 ØSTJYLLAND har tidligere fortalt om flere politikere, der hængte plakater ulovlige op. Flere tog forskud på ophængningen lørdag den 11. maj, hvor de først måtte sidde i lygtepælene fra kl. 12.

I Silkeborg Midtby kunne man allerede om formiddag se ansigterne på Kristian Pihl Lorentzen, Kristian Jensen og Gitte Willumsen fra Venstre. 

Læs også Pet piller plakater ned - også for modstanderne