Valgkampsturné i Østjylland: Østjyske politikere starter tidligt

Leif Lahn Jensen og Troels Lund Poulsen har skudt deres valgkampstur i Østjylland i gang. De er sammen på 'turné', hvor de skal besøge virksomheder

01:08

VIDEO: Politikerne var på virksomhedsbesøg i dag.

- Der er lang tid til valg!

Sådan lyder ordene fra statsministeren - men det holder ikke lokale politikere tilbage.

Mandag indledte de to østjyske politikere Leif Lahn Jensen (S) og Troels Lund Poulsen (V) deres valgkampstur i Østjylland.

Læs også Utilfredse borgere kæmper til det sidste: - Vi er blevet tromlet

- Nej, jeg ved i hvert fald ingenting, men vi ved, at der skal være valg i 2019, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Leif Lahn Jensen og Troels Lund Poulsen vil sammen besøge virksomheder, fagforeninger, jobcentre og andre, der gør en forskel for Østjylland.

Nu har vi besluttet, at vi sammen vil ud og være klogere på de samme ting. Så vi kan debattere de samme emner og få den samme viden, når vi går i gang med at diskutere.

Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører, Socialdemokratiet

- Nu har vi besluttet, at vi sammen vil ud og være klogere på de samme ting. Så vi kan debattere de samme emner og få den samme viden, når vi går i gang med at diskutere. Det er en fælles turné, hvor vi skal ud at se de her ting, siger beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen.

Job, vækst og velfærd er i fokus hos de to østjyske politikere på deres valgkampstur. 

Enige om udfordringer 

De mener, at det kan gavne debatten, at de tager ud og oplever de samme ting.

- Jeg tror, at vi kan blive mere enige om, hvad for nogle udfordringer vi står overfor. Blive mere enige om, hvad det kræver af initiativer lokalt og forhåbentligt i Østjylland, siger Troels Lund Poulsen. 

Ifølge dem er det ikke nyt, at de er ude at besøge virksomheder. Det særlige er, at de gør det sammen.

Det er vigtigt at være ude hele tiden, og det har vi også været hver især. Men nu vælger vi at tage ud sammen i stedet for hver for sig. 

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister, Venstre 

- Det er vigtigt at være ude hele tiden, og det har vi også været hver især. Men nu vælger vi at tage ud sammen. Det giver også en bedre mulighed for at komme ind at besøge virksomheder, siger Troels Lund Poulsen. 

Det er Leif Lahn Jensen enig med ham i. Ifølge dem er det ikke bare fordi, at der er et valg i vente. 

- Det er altid vigtigt at komme ud. Man skal ikke få det til at lyde som om, at vi aldrig kommer ud, siger han.

Læs også Naturbørnehave skal hjælpe børn med at bryde social arv