Valgkampen i gang på nettet
En venstremand har købt socialdemokraten Nikolaj Wammens domænenavn på internettet - bare for at drille.
Valgkampen til efterårets kommunalvalg er for alvor i gang - og som så ofte før gælder alle kneb.
I Århus har Venstres byrådskandi- dat Casper Henriksen købt domæne- navnet nicolaiwammen.dk. Dermed afskærer han Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Nicolai Wammen, i selv at købe rettighederne til siden.
- Jeg er meget overrasket over, at Venstre vil bruge den slags metoder. De synes åbenbart, at det er sjovt at lægge hindringer i vejen for mig, siger Nicolai Wammen.
Ejeren af internetadressen nicolaiwammen.dk ser dog ikke noget problem i at købe et domænenavn, der refererer til en politiker fra et andet parti.
- Jeg synes ikke, det er beskidt. Det er et led i en lidt sjov og anderledes valgkamp. Det bliver kun beskidt, hvis vi bruger den til personangreb, og det kunne vi aldrig
finde på, siger Casper Henriksen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen
i tirsdagens udsendelser.