Valgkamp: Helle for Hanne
Lille dreng stjal Thornings opmærksomhed
Det bliver de små marginaler, der afgør om Hanne Bæk Olsen kan fortsætte som borgmester i Silkeborg. Den socialdemokratiske borgmester fik torsdag aften besøg af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der besøgte Kulturhuset i Hostrupgade. Et sted der også fungerer som ungdomshus.
Ikke overraskende så var Helle for Hanne.
- Jeg synes, hun har gjort det fremragende de sidste fire år, og jeg håber, hun for lov til at forsætte. Nu står vi i et ungdomshus, som de unge selv styrer, og der skal sikkert lidt mod til som borgmester og kaste sig ud i, siger Helle Thorning-Schmidt til TV 2 | ØSTJYLLAND.
En meningsmåling viser dødt løb mellem de blå og røde i Silkeborg. I dag sidder SF og Socialdemokraterne på 16 ud af de 31 pladser i byrådet, men ifølge meningsmålingen fra Vandsø & Berg foretaget for Midtjyllands Avis viser et snævert blåt flertal på 16 mandater mod 15 til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.
Det var dog en lille dreng med pebernødder, der som den første fik statsministerens opmærksomhed. Klik på videoen og se hvordan det gik til og se et interview med Helle Thorning-Schmidt.