Valg-kampagner ikke problemfrie

Gavner bestemte partier, mener forsker

Kommunalforsker Roger Buch fra Randers er lektor i samfundsfag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Kommunalvalget hitter ikke hos de unge, og derfor bliver der brugt millioner af kroner og dusinvis af kendte ansigter til at få de unge af sted til stemmeurnerne. I 2009 stemte kun halvdelen af de unge.

Næsten 300.000 unge mellem 18 og 21 år kan stemme for første gang til kommunalvalget 19. november.

Men kampagner målrettet mod specifikke grupper påvirker valgresultatet.

- Kampagner rettet mod bestemte grupper i samfundet er ikke problemfrit, for det påvirker valgresultatet, siger kommunalvalgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Se: Derfor gider vi ikke stemme

I stedet skulle man køre kampagner mod hele befolkningen, mener han.

- Det er sådan set hele befolkningen, der blev væk sidste gang. Det var alle aldersgrupper, alle erhvervsmæssige- og samfundsmæssige grupper, der blev væk.

- Og når vi kun kører kampagner mod specifikke grupper, så påvirker vi valgresultatet, siger han.

Problemet er, at de unge ikke stemmer som resten af befolkningen, netop fordi de er unge.

- De unge stemmer altid lidt til venstre og lidt til højre, og der er altid nogle partier, der er moderne blandt de unge. Det vil sige, at retter man en kampagne mod de unge, så skubber man valgresultatet i en bestemt retning, siger han.

Se: Til kamp for stemmerne

Det betyder, at man uden at ville det gavner nogle partier og skader nogle andre.

- Dem, man gavner ved at køre kampagner rettet mod de unge, er Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre - indenrigsministerens eget parti, siger Roger Buch:

- Dem, man skader, er især Socialdemokraterne, fordi Socialdemokraterne har meget dårligt fat i de unge. I øvrigt også Venstre, der heller ikke har særlig godt fat i de unge sammenlignet med, hvor godt fat de har i resten af befolkningen.

Ved kommune- og regionsvalget i 2009 stemte 65,8 procent af befolkningen.