Vagabond overfaldet på kirkegård

Vagabond blev torsdag aften overfaldet og truet med jagtkniv i toiletbygning på kirkegård i Gjern.

En vagabond blev kort før klokken 22 torsdag aften truet på livet og frarøvet 3.500 kroner på Gjern Kirkegård nær Silkeborg.

Vagabonden havde ifølge Radio Silkeborg taget logi i en toiletbygning og var faldet i søvn, da han blev vækket ved, at døren til toilettet blev revet op.

En cirka 40-årig mand gik derefter direkte hen til vagabonden og satte en stor jagtkniv for struben af ham. Gerningsmanden fik udleveret 3.500 kroner i kontanter, hvorefter han forsvandt fra stedet.

Politiet i Silkeborg vil meget gerne høre fra personer, der har informationer i sagen.