Væltet campingvogn skabte kø på motorvejen
Der var kø på E45 i sydgående retning mellem Randers og Hadsten søndag formiddag. Det skyldtes et uheld med en bil med campingvogn.
Søndag formiddag var et spor spærret på motorvej E45 i sydgående retning mellem Randers og Hadsten. En bil med campingvogn var væltet og skulle bjærges.
Omkring kl. 11.45 var vejen ryddet, og trafikken kørte igen normalt.
Læs også
På et tidspunkt var der en forlænget rejsetid på over 15 minutter på strækningen. Der var kø både før og efter uheldsstedet.
- Der er ikke sket personskade, og bjærgning af bil og campingvogn er i fuld gang. Første vognbane er stadig spærret, men forventes genåbnet om 20 minutter, skrev Østjyllands Politi på Twitter.
Et stykke tid efter kom meldingen så om, at der nu var åbnet op igen.
Fra Vejdirektoratet lød det tidligere, at det var meget naturligt med kø efter uheldet.
- Det giver naturligvis kø, når der spærres et spor på motorvejen, og der vil nok gå lidt tid, før trafikken er helt normal på strækningen igen, sagde den vagthavende, Britt Osted Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.