Væk med paraplyen: Tre dage med sol og tørvejr i næste uge

01:10

Den seneste tid har der ikke været meget sommer over vejret i Østjylland, men heldigvis er der nu sol og tørvejr på vej.

Dog skal vi lige gennem en søndag, der byder på ustadigt vejr.

- Det kan godt være, at nogen står op til en rigtig flot morgen, men der kommer en omgang byger på tværs gennem landet fra vest og indover Østjylland, siger Per Christiansen fra TV2 Vejret.

Men efter en regnskylle ser det ud til, at det klarer op, og at resten af søndagen byder på tørt og solrigt vejr med temperaturer på 17-18 grader.

- Natten til mandag slipper vi lavtrykket, og så skal vi have højtryksvejr, siger Per Christiansen.

Det betyder, at temperaturen får et hak op og lander på 21-23 grader de første par dage i næste uge. Mandag, tirsdag og onsdag bliver således med tørvejr, godt med sol og temperaturer over 20 grader.

Og det er med at nyde det. For allerede torsdag vender det ustadige vejr tilbage. Og så er det det atter frem med paraplyen.

Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.