Våd koncert
Arrangørerne regner med færre besøgende, efter himlen i dag åbnede sig over Grøn Koncert på Vestereng i Århus.
Grøn Koncert-karavanen landede i dag på Vestereng i Århus samtidig med, at himlen åbnede sine sluser.
Sidste år festede godt 25.000 mennesker på Vestereng, og i år havde man håbet på 23.000 gæster. Men vejret vil betyde færre besøgende lyder det fra koncertpladsen.
- Det er brandærgeligt med det her vejr, og at vejrguderne er imod os. Så der er nok en del, der vælger at blive hjemme, siger Theis Petersen fra Muskelsvindfonden, der står bag koncerterne, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Alligevel håber han, at mellem 18 og 20.000 vil besøge koncertpladsen for at høre kustnere som Kashmir, L.O.C, TV-2 og Infernal.
Og folk fester da også på Vestereng, siger Theis Petersen:
- Folk fester alligevel, og det ser ud til, at de var forberedt på regnvejret.