Våbentyve på spil i Randers-området
Stjal et våbenskab med to jagtgeværer og en riffel
2. jan 2016, kl. 22:36
Mere end 30 dage gammel
Politiet leder efter en eller flere gerningsmænd, som har haft held til at stjæle flere skydevåben under et indbrud nord for Randers.
Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene ind i en bolig på Stoubyvej i området omkring Øster Tørslev og Gjerlev.
Under indbruddet stjal gerningsmændene et våbenskab, som indeholdt to jagtgeværer og en riffel.
Fem unge mistænkt for 12 indbrud
Tyvene kom ind i boligen ved at knuse en rude i en dør. De stjal også andre effekter end de tre skydevåben, men det endelige udbytte er endnu ikke opgjort.
Indbruddet blev anmeldt til politiet i går, fredag. Har du oplysninger om sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.