Våben-kontrol i Hinnerup
For at stoppe et muligt voldeligt opgør i Hinnerup i weekenden opretter politiet en visitationszone i byen.
Fra i morgen fredag klokken 16 til søndag middag klokken 12 kan alle borgere i Hinnerup blive stoppet af politiet og blive kropsvisiteret.
Politiet i Randers har taget beslutningen om en visitationszone i byen, efter en kæde-SMS har cirkuleret blandt byens unge, hvor der bliver opfordret til et voldeligt sammenstød ved Diskotek XXL med brug af våben i den kommende weekend.
Det drejer sig om et opgør mellem to grupper af unge fra Hinnerup og Hammel, og politiet har tidligere efterforsket flere volds- og trusselssager i Hinnerup, hvor der også er beslaglagt skarpladt skydevåben.
Derfor opretter politiet visitationszonen, som helt konkret betyder, at enhver borger, som opholder sig i denne zone i det ovennævnte tidsrum, kan stoppes af politiet og blive kropsvisiteret for våben.
- Vi tør ikke tage chancen for at lade dette passere, da den pågældende SMS sandsynligvis er blevet distribrueret videre til rigtigt mange. Og SMS'en opfordrer til at medbringe våben, fortæller vicepolitikommisær, Hans Kortbæk, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det sker i henhold til Politilovens § 6, som er et præventivt tiltag mod ulovlige våben.
Visitationszonen omfatter: Ådalsvej vest for Lilleå - Østergade - Storegade - Søndergade - Jernbanegade - Banegårdspladsen - Tværgade - Adeline Geneevej - alle med postnummer 8382 Hinnerup og er gældende fra fredag den 270407 klokken 16 til søndag den 290407 klokken 12.
Læs også: Voldeligt" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13734">Voldeligt opgør forhindret