Våd onsdag i vente: Men så bliver vejret bedre

Onsdag ser ud til at blive en regnfuld omgang, men så bliver vejret bedre og bedre resten af ugen

01:00

Regn, regn og endnu mere regn.

Onsdag bliver en særdeles våd omgang i Østjylland.

Det meste af dagen er der udsigt til udbredt regn, som kan blive afløst af regnbyger hen sidst på dagen.

Termometret når op på otte-ni grader de fleste steder. 

Læs også Øv: Nu kommer regnen ind over Østjylland

Efter onsdag bliver vejret gradvist bedre. 

Torsdag ser ud til at blive en blandet landhandel med både sol og regn - her kan vi nå op på 11 grader.

Fredag, hvor det er Store Bededag, kan vi runde 13 grader - og det ser ud til, at vejrguderne disker op med tørvejr.

I weekenden tegner sig et lignende billede. Lørdag er der udsigt til 14 grader, og det overtrumfes søndag med 16 grader.