Utilfredse unge studerende
Er ikke tilfredse med boliger væk fra midtbyen
901 kommende studerende står på venteliste til en bolig i Aarhus.
Men onsdag kan TV 2 | ØSTJYLLAND fortælle, at 90 procent af dem siger nej, når de får tilbudt en bolig. Lejligheden skal nemlig helst være tæt på universitetet, Åen og latinerkvarteret.
Boligjagten er for alvor sat ind, efter at tusinder af unge kommende studerende har fået svar på, om de er optaget på drømmestudiet. Det betyder også, at de mange, der har fået plads, skal finde en bolig, der matcher SU'en.
Men alt har tilsyneladende ikke interesse. For lige nu står der 901 studerende på venteliste til at få en studiebolig, men ni ud af ti takker nej til det, der bliver tilbudt.
- I boliggarantien får man ikke tilbudt de allermest attraktive boliger. Der skal man have stået på venteliste noget længere, og det kan måske være en årsag til, at mange vælger at sige nej, siger Per Juulsen, direktør for Kolligiekontoret i Aarhus.
Se mere om de unges boligsituation i indslaget øverst på siden.