Ustadigt weekendvejr i Østjylland
De kommende dage byder på gråt og ustadigt vejr
Der venter østjyderne nogle dage med ustadigt vejr, mange skyer og perioder med regnvejr.
- Lørdag får vi igen en dag med mange skyer. Dagen bliver forholdsvis mild med temperaturer på 6-7 grader fra morgenstunden, siger Lone Seir Christensen fra TV 2 Vejret.
Lørdag vil der mange steder i Østjylland i perioder være risiko for regnvejr, og vinden bliver let til frisk fra syd og sydvest, mens det bliver mest blæsende ved kysterne.
Og gråvejret ser ud til at fortsætte lidt endnu. Søndag, mandag og tirsdag byder også på ustadigt vejr og temperaturer på cirka 7 grader.
Det er derfor formentlig ikke meget østjyderne kommer til at se til solen før onsdag, hvor der er gode chancer for solskin.
I videoen øverst på siden kan du se hele vejrudsigten.