Usikkert hvor hårdt blæsten rammer
Vejrudsigterne lige nu peger i flere retninger i forhold til østjysk blæsevejr i morgen
Østjylland har haft en stille og rolig lørdag rent vejrmæssigt, men det ændrer sig i den grad søndag. Stille og rolig blæser det op i løbet af dagen, og hen under eftermiddagen og tidlig aften, kommer det til at ruske noget i træerne.
Meteorologerne er dog i tvivl om, hvor hårdt det østjyske bliver ramt. At det kommer til at blæse er uundgåeligt, men om det bliver kuling med vindstød af stormstyrke, eller den vildere udgave med storm og vindstød af orkanstyrke, det er usikkert.
Meget afhænger af, hvor blæsevejret går i land ved den jyske vestkyst, så DMI opfordrer folk til løbende at holde øje med vejrudsigterne.
Når søndagen er overstået, stilner blæsten langsomt af henover mandagen, men til gengæld bliver vejret de kommende dage i stedet ustadigt med en del regn. Og onsdag ser det ud til at blæse op igen.
Se hele vejrudsigten øverst.