Usikkerhed om et nyt Odder Las Vegas
Publikum svigtede, og derfor er det usikkert, om spilfestivalen også løber af stablen næste år i Odder.
4. jul 2007, kl. 13:24
Mere end 30 dage gammel
Efter et publikumsmæssigt dårligt "An Odder Las Vegas" i Odder er det tvivlsomt, om spilfestivalem gentages næste år.
- I så fald skal den gøres mindst en halv gang bedre, siger erhvervs- og udviklingschef Karsten Geertsen fra eventgruppen bag festivalen til Horsens Folkeblad.
Han regner med en beslutning efter sommerferien.
Regnskabet for spilfestivalen er endnu ikke gjort op.
Der er stadig skrabelodder for 100.000 kroner, der ikke er solgt.
Desuden er det endnu uvist, om foreningerne i byen vil være med til endnu en festival.