Uroligheder med kniv ved Marselisborg Lystbådehavn

Uroligheder blandt mand og kvinde førte til snitsår ved Marselisborg Lystbådehavn

Episoden skete tæt ved Marselisborg Lystbådehavn. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Politiet var torsdag eftermiddag til stede på havnen ved Marselisborg. Dette skete i forbindelse med uroligheder blandt to personer.

Læs også Elever fra 30 skoler fik stjålet udstyr for to millioner

- Det, vi kørte ned til, var nogle uroligheder mellem to personer. En mand og en kvinde, som er en del af misbrugsmiljøet. Der var også en kniv involveret, hvor manden har fået nogle overfladiske snitsår i benet, forklarer Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Der var også en kniv involveret, hvor manden har fået nogle overfladiske snitsår i benet

Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder, Østjyllands Politi

Episoden skete omkring parkeringspladsen mellem Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn. De to personer kom ikke alvorligt til skade, men er blevet kørt på sygehuset.

- De er begge to kørt til Skejby for nærmere undersøgelse, fortæller Janni Lundager.

Det var her ved parkeringspladsen ved Tangkrogen, at urolighederne fandt sted. Foto: Google Street View.