Vej raseret af Urd: Ligner marengs der er gået i stykker

Kattegat har spist endnu en luns af hovedvej på Anholt. Øboere efterlyser hjælp til at kystsikre vejen

Hovedvejen på Anholt efter stormen Urd har hærget øen. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Foto: Google Maps

Anholt Camping blev også ramt af stormen Urd. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

1 af 6

Igen i år har en storm hærget kattegatøen Anholt og efterladt øens hovedvej flået fra hinanden på en del af strækningen tæt på havnen.

Stormen Urd er nu blæst videre, og bag sig har den blandt andet efterladt hovedvejen på Anholt, Nordstrandvej, ufarbar.

Det fortæller formanden for Anholt Borgerforening Liselotte Arentz Sørensen.

Hovedvejen på Anholt, Nordstrandvej. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

- Vores hovedfærdselsåre er skyllet i stykker to steder og er ikke længere farbar, lyder det fra borgerforeningens formand.

- Asfalten er knækket og ligger som marengs, der er gået i stykker, siger hun.

Havet har også ædt et hjørne af øens campingplads, fortæller Liselotte Arentz Sørensen.

- Vi har hele natten kørt med en rendegraver for at lave sandvolde og holde vandet væk fra campingpladsens bygninger. Det har været ret dramatisk, siger hun.

Anholt Camping blev også ramt af stormen Urd. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Den ødelagte hovedvej er ifølge borgerforeningens formand det største problem, da den er øens vigtigste vejforbindelse. Og det er ikke første gang, at en Storm har hærget den og flået asfalten fra hinanden.

- Der er en alternativ vej, men den er meget smal og uvejsom, forklarer Liselotte Arentz Sørensen.

De omkring 145 fastboende på Anholt har flere gange efterlyst, at hovedvejen kystsikres.

Men indtil videre er der ikke sket noget.

- Den rigtige løsning er en kantsikring, så vi undgår, at vejen bliver ædt af havet, når det stormer, siger Liselotte Arentz Sørensen.

Læs også Borgmester frygter for Anholts fremtid uden kystsikring

- Der ligger et projekt klar for vejen. Problemet er bare, at grundejerne herovre er for få til at løfte hele den økonomiske byrde, siger hun.

Beboerne råder over seks millioner kroner. Men man mangler omkring 10 millioner kroner, før pengene rækker.

- Det bedste ville være at få lavet en permanent sikring.

- Nu skal der så laves endnu en lappeløsning, hvor der sejles noget stabilgrus herover, så vi kan få lavet en nødvej, siger Liselotte Arentz Sørensen.

Ifølge borgerforeningens formand burde staten træde til og finansiere kystsikringen.

Staten har givet tilsagn om at bidrage med seks millioner til kystsikring af vejen.

Læs også 1,6 millioner til kystsikring på Anholt

Men det efterlader stadig øboerne med en regning på omkring 10 millioner kroner.

De penge kan borgerne på Anholt ikke rejse, lyder det fra borgerforeningens formand.

Og de skal heller ikke regne med, at Norddjurs Kommune, som Anholt hører under, ryster op med pengene.

- Vi skal nok bidrage, men det er helt urimeligt, hvis nogen forventer, at vi kan finansiere et beløb af denne størrelse.

- Det er mere, end det koster at bygge en almindelig børnehave, og vi er ikke en rig kommune, siger borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S), der mener, at det bør være staten, der betaler for kystsikringen af vejen.

Han vil nu rette henvendelse til regeringen og Folketinget med sin opfordring.

Læs også Ny trend: Crowdfunding skal redde Anholt fra havet

Borgerforeningen på Anholt overvejer også at lave en såkaldt crowdfunding-indsamling, hvor man beder om private bidrag til at sikre vejen.

- Det kan give nogle af pengene, men nok ikke dem alle, siger Liselotte Arentz Sørensen.

Hun fortæller, at øboerne i 2005 startede med at gøre opmærksom på problemet med manglende kystsikring, men selvom der nu er gået mere end ti år, har de ikke mistet modet.

- Nej, det nytter ikke noget at gøre det. Hvis vi giver op, så kommer vi ingen vegne, siger Liselotte Arentz Sørensen.

00:52

VIDEO: Sådan så hovendvejen på Anholt, Nordstrandvej, ud efter stormen Bodils hærgen tilbage i 2013.

Luk video

Storme i Danmark

-  Allan, Bodil, Carl, Dagmar, Egon, Freja, Gorm og Urd er navne på storme, der har været varslet i Danmark siden efteråret 2013.

-  Internationalt har storme fået navne i mange år, fordi meteorologerne havde brug for nemt at udpege, hvilken storm de talte om. I 2013 besluttede danske meteorologer at gøre det samme.

-  DMI har opstillet nogle kriterier for stormnavne. Det skal være kort, fungere i mediernes overskrifter og være nemt at udtale.

-  Urd stammer fra den nordiske mytologi. Skæbnegudinderne - eller nornerne - Urd, Verdande og Skuld sidder i Asgård under verdenstræet Yggdrasil ved Urds brønd og spinder de levendes livstråde.