Ur-afstemning om Wammens plads
Socialdemokraterne i Skanderborgkredsen skal finde Nicolai Wammens afløser ved en ur-afstemning.
Tidligere chefredaktør for Information og fire andre skal ud i en urafstemning om at blive spidskandidat for Socialdemokraternes Skanderborgkreds ved det kommende folketingsvalg.
Det stod fast efter et møde i kredsens repræsentantskab i formiddag. Hvis en af de fem personer, der kæmper om posten, havde fået opbakning af to tredjedele af repræsentantskabet, ville det have afgjort sagen uden urafstemning. Kirsten Brosbøl var dog ikke langt fra. Med 21 af 38 stemmer opnåede hun 55 procent, mens Jørgen Gaarde fik 12 stemmer. Den tidligere chefredaktør for Information David Trads fik blot tre stemmer. Endelig fik Lise Hein og Nicolai Ramsdal Jensen henholdsvis en og nul stemmer. Socialdemokraterne i Skanderborgkredsen skal finde en ny folketingskandidat, efter at folketingsmedlem Nicolai Wammen har meddelt, at han trækker sig som kredsens kandidat ved næste valg for at opstille som kandidat til borgmesterposten i Århus. Hvem, der vinder urafstemningen om Socialdemokraternes Skanderborgkreds, bliver offentliggjort den 21 ecember.
/ritzau/