Ups! Heste gik amok

Dramatisk bronze-hyldest af Randers FC

02:06

Foto: Pernille Bering

1 af 2

Det gik ikke helt som planlagt, da superligaspillerne fra Randers FC fredag eftermiddag skulle hyldes for deres bronzemedaljer i det netop overståede sæson.

Spillerne skulle i hestevogn køres fra klubbens stadion til hyldestfesten på Rådhustorvet midt i byen. De var dog ikke kommet ret langt, inden det gik galt.

- Hestene stejlede og var helt panikslagne. Jeg synes, det var meget dramatisk, siger fotograf Pernille Bering, som forevigede den dramatiske episode.

Spillerne var chokerede

Også spillerne i hestvognen var chokerede efter uheldet.

- De fleste af spillerne - inklusiv mig selv - går lidt i panik og hopper ud af vognen. Vi var bange for, at den måske ville vælte. Det var ikke den bedste start, fortæller Randers FC- topscorer Ronnie Schwartz til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Trods uheldet blev spillerne senere på dagen fejret behørigt. I stedet for hestevogn blev de i bus kørt til de ventende fodboldfans foran det gamle rådhus i Midtbyen.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.