Ups! Foden gled på pedalen
Fuld bilist påkørte 48-årig kvinde
En 55-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel, efter at han lørdag kørte direkte ind i en forankørende bil.
Ifølge Østjyllands Politi kom manden sidst på eftermiddagen kørende ad Holme Byvej, da han ville bremse, fordi den forankørende bil standsede ved et lyskryds.
Ifølge mandens egen forklaring gled hans fod dog på pedalerne. Hans bil stødte derfor ind i bilen foran.
Efter uheldet klagede føreren af den forankørende bil - en 48-årig kvinde - over nakkesmerter. Det samme gjorde en passager i bilen.
Begge personer blev derfor undersøgt, da en ambulance ankom til stedet.
Betjente fra Østjyllands Politi skønnede, at den 55-årige mandlige bilist både var påvirket af alkohol og medicin. Han blev derfor anholdt og kørt til politistationen.