Ups! Bil endte i sø
Bil snuppede en kold sommerdukkert i varmen
Det var et noget uventet syn, der mødte en familie, da de kom ud fra Naturhistorisk Museum i Aarhus omkring middagstid i dag.
Familiens Citroën C5 holdt nemlig ikke længere parkeret, der hvor familien havde forladt den, da de gik ind på museet.
Mens familien i sommervarmen havde gået rundt inde på museet, var bilen imens trillet ned i en lille nærliggende sø ved museet.
Museumsdirektør Bo Skaarup fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at familien havde husket at trække håndbremsen, før de gik ind på museet.
Det er derfor uvist, hvordan bilen er havnet i søen.
Måske er det dagens varme sommervejr med temperaturer på over 30 grader, som fristet bilen til at snuppe en lille kølig dukkert.
Falck er nu på vej for at bringe bilen på ret køl igen.