Universitetet rykker til Gellerup
Studievejledere rykker fredag en tur fra Aarhus Universitet og til Gellerup for at fortælle om uddannelsesverdens muligheder.
Aarhus Universitet gør nu en ekstra indsats for at tiltrække unge med anden etnisk herkomst end dansk. Studievejledere rykker fredag til Gellerup, hvor de vil fortælle unge om, de mange muligheder en uddannelse giver, hvordan man får en sådan og ikke mindst gode råd om, hvordan man finder den rigtige uddannelse for én selv.
- Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for at få unge med anden etnisk baggrund til at tage en videregående uddannelse, forklarer prorektor Nina Smith i en pressemeddelelse.
- Derfor har vi valgt at besøge netop Gellerup med vores vejlednings-bil og har også indledt et samarbejde med Vejledningscentret i Gellerup om at gøre de unge opmærksomme på, at det er let at komme i kontakt med en studievejleder fra Aarhus Universitet, inden man vælger sin uddannelse.
Se mere til studievejledernes tur i Gellerup i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er fra klokken 19.30.