Ungt stortalent overtager formandspost efter stressmelding

Isabella er lige nu ved at læse H.C. Andersens eventyr på tysk. Hun har stor respekt for Jakob Ellemann-Jensen (V), der er hendes politiske konkurrent i Østjylland. Foto: Isabella Arendt

26-årige Isabella Arendt, der er folketingskandidat i Østjylland, vil i en periode varetage posten som landsformand for Kristendemokraterne. 

Det sker efter, at Kristendemokraternes Stig Grenov har bedt om orlov fra sin formandspost i en måned.

00:42

VIDEO: Kristendemokraternes næstformand, Isabella Arendt, fik stor ros under og efter partilederdebatten på TV 2 på dagen, hvor folketingsvalget blev udskrevet.

Luk video

Isabella Arendt bliver konstitueret formand i perioden, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

- Stig Grenov har som formand med privat fuldtidsjob, gennem lang tid været under et meget stort arbejdspres. Det har givet symptomer på stress, som hverken han eller KD kan overse, skriver Kristendemokraterne i pressemeddelelsen. 

66-årige Stig Grenov har været formand for Kristendemokraterne siden 2012. Til daglig er han skolelærer i Nordsjælland.

Læs også Isabella Arendt stjal rampelyset i valgdebat

Et lysende talent

Isabella Arendt vil i perioden varetage landsformandens opgave, herunder de landsdækkende debatter. 

I sidste uge måtte Stig Grenov melde afbud til en partilederdebat på TV2, da han fik et mindre ildebefindende.

Læs også Ida fra LA: Det skal være ulovligt at omskære raske drengebørn

Her trådte Isabella Arendt til en halv time forinden debatten. 

- Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke ærgrede mig over, at jeg ikke var på. Men jeg var pavestolt over, at Isabella gik ind og klarede det med sådan en flot præstation, sagde Grenov efter debatten.

Tirsdag aften i sidste uge trådte Isabella Arendt til ved valgdebatten i stedet for sin partiformand Stig Grenov. 

Ifølge flere eksperter klarede den unge kristendemokrat sig rigtig godt imod de rutinerede partiledere på trods af, det kun er tredje gang, hun deltager i en valgdebat.

Der er især to ting Helene Helboe Pedersen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, bemærkede.

- Hun er ny, der er ingen, der kendte hende. Hun er et ubeskrevet blad. Og så er hun også lidt en underdog, i og med hun kom ind som vikar, så man forventede ikke så meget af hende, siger Helene Helboe Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.

02:12

VIDEO: Isabella Arendts sociale medier er eksploderet, efter at hun 7. maj deltog i valgdebat.

Luk video

Professoren bed også mærke i, at Isabella Arendt havde en positiv energi omkring sig. Blandt andet ved at hun havde fødselsdag, og at hun har en positiv og energisk udstråling.

- Jeg bed også mærke i den måde, hun kommunikerede på. Hun var rigtig god til at personliggøre argumenterne, siger Helene Helboe Pedersen.

Her henviser hun blandt andet til, når Isabella Arendt talte om udlændinge, så talte hun om, hvad hun opfattede som et hjem personligt. Og når hun talte om klima, talte hun om, at hun selv er ung og skal leve med klimaomkostningerne.

Yngste folketingskandidat nogensinde

Isabella Arendt Laursen kan prale af at være den yngste folketingskandidat nogensinde. Det var i 2011, hun var 18 år og partiet hed Kristendemokraterne. Hun blev ikke valgt ind.

Kort efter skiftede hun de kristne demokrater ud med De Radikale - men for en kort bemærkning. For i 2013 var hun dog tilbage i folden hos Kristendemokraterne og som spidskandidat i Østjyllands Storkreds.

Ifølge Isabella Arendt bliver hun stærkt forarget, når folk stemmer imod deres værdier, fordi det har en strategisk gevinst.

Isabella er vokset op i et klassisk parcelhus i Fredericia. Der blev talt politik i hjemmet, men ikke partipolitisk.

26-årige Isabella Arendt Laursen bor i Valby i København, hvor hun til daglig arbejder som forskningsassistent på Institut for Lykkeforskning og er ved at færdiggøre sin kandidat i statskundskab.

Læs også Kandidattest: Hvem skal du stemme på til folketingsvalget?