Ungt blod på Skejby Sygehus
Antallet af bloddonere vokser voldsomt, og det er især de unge, som gerne vil give blod.
22. apr 2009, kl. 09:37
Mere end 30 dage gammel
For et par år siden faldt mange bloddonorer fra på grund af alder. Derfor har landsdækkende kampagner i bogstavelig forstand forsøgt at skaffe nyt blod, og det er lykkedes.
I 2008 meldte 3000 personer sig som donorer på Skejby Sygehus, af dem er 2/3 mellem 18 og 29.
- De unge donorer kan være aktive donorer i længere tid. Det betyder selvfølgelig, at vi også kan få nytte af dem i længere tid, siger Bjarne Møller, som er ledende overlæge på klinisk-immunologisk afdeling på Skejby Sygehus, til P4 Østjylland.
Resten af landet melder også om langt flere bloddonere.