Ungekulturhus åbnet - et nyt socialt samlingssted for byens unge

Silkeborg Kommune indviede torsdag et spritnyt Ungekulturhus, der skal fungere som samlingssted for byens 13-25-årige

02:00

Det nye Ungekulturhus ligger på Amaliegade i Silkeborg.

Torsdag eftermiddag blev et spritnyt Ungekulturhus indviet på Amaliegade i Silkeborg.

Huset er til byens unge mellem 13 og 25 år og har flere forskellige funktioner.

I Silkeborg Kommunes beskrivelse lyder det, at det skal fungere som et åbent og inkluderende mødested med et inspirerende og producerende kulturmiljø.

- De unge kan både være en del af projektværksteder, iværksætteruddannelser og lave forskellige kulturprojekter. Derudover har vi også en rådgivningscafe, hvor unge, der har problematikker, kan komme og få hjælp, hvis de har brug for at snakke med en voksen, siger Lina Simone Bergstrøm, der er leder af Ungekulturhuset, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Silkeborg skal være forbillede for hele landet

De unge er begejstrede 

Da vi besøger det nye Ungekulturhus torsdag eftermiddag, møder vi blandt andet Christian Busk og Ingrid Cirkeline Lærke Jørgensen, der begge er brugere af det nye kulturhus. De er allerede meget begejstrede for huset.

- Det er et rart sted, fordi der er mange muligheder og meget at lave her, lyder det fra Ingrid Cirkeline Lærke Jørgensen.

Det er et rart sted, fordi der er mange muligheder og meget at lave her.

Ingrid Cirkeline Lærke Jørgensen, bruger af Ungekulturhuset, Silkeborg 

- Vi kan bruge det til at hygge os med vores venner, tilføjer Christian Busk.

De er begge i fuld gang i det kreative hjørne med at lave udsmykninger til et af rummene på øverste etage i huset.

Det nye Ungekulturhus på Amaliegade i Silkeborg. 

Unge manglede et fælles samlingssted 

Ideen til det nye Ungekulturhus udspringer fra det tidligere Ungebyråd i Silkeborg, som satte fokus på, at unge i byen manglede et fælles samlingssted. 

Huset er derfor tiltænkt de unge og skal være rammen om både ungdomsforeninger, ungdomspolitiske partier, iværksætteri og event- og projektværksteder. Det bærer rundvisningen i huset i høj grad også præg af.

Læs også Dynekongen Lars Larsen åbner for køb af Silkeborg IF

- Her er cafeen, hvilket er det første, man møder, når man kommer ind fra gaden. Og her er et rum, der skal fungere som stue. Herhenne er vores værksted, hvor man har mulighed for at komme og lave alle mulige forskellige kreative projekter. Og går vi herind, så ser man vores nye mødelokale, som kan bruges af vores fælles elevråd og andre ungdomsforeninger til at holde møde i, siger Lina Simone Bergstrøm

Til indvielsen klokken 15 torsdag var der blandt andet tale med formanden for Kultur og Fritid i Silkeborg Kommune.